Magnus og Viktor.
To glade gutter på 18 år.

De havde egentlig ikke forestillet sig en fremtid som klejnsmede, da de startede på Grundforløb 1.

Det var mest for at prøve det af, og så viste det sig at være et overraskende godt match.

De blev hurtigt fanget af faget og valgte samme studieretning. De var først en uge i praktik her hos os, inden den senere blev vekslet til en læreplads.

I dag arbejder de med svejsning og montage for virksomheder i blandt andet fødevareindustrien og offshorebranchen. De kommer ud til kunder, måler op, skitserer løsninger og monterer dem bagefter. Den kombination tiltaler dem.

’’Montage er fedt, og man er med hele vejen. Ud og måle op, tegne en løsning, lave det og montere det. Jeg kan godt lide, at man skal tænke selv og komme med løsninger,’’ siger Magnus.

De fleste montageopgaver løses med en makker, men lærlingene arbejder også selvstændigt. Og det er noget, de virkelig sætter pris på:

’’Vi får lov til rigtig meget. Vi bliver udfordret og får det ansvar, vi gerne vil have. Man føler man udretter noget,’’ forklarer Viktor.

Både Magnus og Viktor fremhæver, hvor meget det sociale betyder i hverdagen. Her i virksomheden er der kort afstand mellem lærling og svend.

’’Vi snakker ung som ældre. Man kan tage pis på hinanden, begge veje.’’

Det gode kollegaskab stopper ikke ved fyraften. Viktor og Magnus deltager jævnligt i sociale arrangementer, blandt andet den såkaldte lærlingeklub, hvor vores lærlinge får ture ud af huset.

’’Vi lærlinge har et rigtig godt fællesskab. I lærlingeklubben har vi senest være ude at køre gokart, og nu skal vi snart på fisketur. Der er fokus på, at vi har det hyggeligt sammen.’’

Magnus og Viktor har ikke kun fundet en læreplads, der giver mening fagligt, men også socialt:

’’Vi har fået rigtige venskaber ud af det.’’